Hvem er vi

Vi er en lille familie på 5, Jimmie, Monica, vores 3 dejlige børn: Anton fra 03, Natali fra 05, Caia fra 10, vores lille blandingshund Bianca, og vores 3 kaniner, alle dyr som en del af dagpjejen. Vi har boet i Osted siden 2007, som er en lille by centralt beliggende mellem Roskilde og Ringsted.
Vores passion er at skabe trygge rammer for jeres barn og at gøre det nemt for jer som forældre. Det er helt fantastisk når man hver dag føler at det er det hele værd.
 
Lidt om Monica: Jeg er udlært snedker i år 2000, og har arbejdet med det indtil jeg fandt ud af at arbejde med børn. Jeg har altid godt kunne lide at arbejde med træ, og har altid passet børn i vores vennekreds. Jeg har været kommunal dagplejer i tre år, fra 1. april 2009- 1. maj 2012, og gik privat derefter, da jeg synes det jeg kunne tilbyde som privat er betydeligt bedre for dit barn, end det jeg kunne tilbyde som kommunal. Alle aktiviteter planlægges efter alder og behov, og ikke efter et fast skema med legestue, kurser, gæstedagpleje og andet der kan stresse børnene. Jeg kan tydeligt mærke en stor forskel til det bedre, hvilket gør at jeg elsker mit arbejde med børnene endnu mere :-)
 
 
Lidt om Jimmie: Jeg er udlært maskinarbejder i 2001, og har arbejdet med det indtil år 2015, hvor jeg valgte at gå med som privat dagplejer. Det er et virkeligt fantatisk valg, at arbejde med de små størrelser. Man bliver helt blød når børnene kommer løbende hen og giver en et kram, skal fortælle noget spændende, eller siger til far og mor i weekenden at de savner os :-) Det er et job der giver mening, og som jeg virkelig brænder for.
 

Det bliver ikke bedre

end i privat dagpleje. Drømmer I om et sted til jeres barn, der er så tæt på hjemme som muligt? Så er Osted naturdagpleje et godt valg. En forældre fortæller: “Vi har følt os utroligt priviligerede, vi har aldrig følt at Tobias skulle passes ude, han skulle jo bare over til Monica." Den følelse er da bare det bedste. Et sted hvor det altid er de samme to voksne der tager imod dit barn, og aflevere det til dig igen om eftermiddagen, som har fulgt dit barn tæt hele dagen. Og som har ressourcer til at se alle børnenes behov? 
 

En ny verden begynder her

Allerede fra I venter jer, har I mulighed for at overveje hvem der skal passe jeres lille guldklump. I kan nemlig kontakte os tidligt i forløbet, og vi kan reservere en plads til jer allerede der. Det skaber også tryghed for jer, at I kan komme og besøge os lige fra baby er ganske lille, og til start, så det faktisk er nogle baby kender, når det bliver tid til at skulle aflevere sit barn. Så kom på besøg hos, og se hvem vi er, vi vil glæde os til at byde jer velkommen :-)   
Monica & Jimmie  | Tlf.: 26907151